Dagbog September

Trukket efter en vild hest
September har været som en vild tur på en hest. Jeg har haft drønende travlt med arbejde, hvor flere medarbejdere var syge i halvdelen af måneden, hvilket i vores lille virksomhed giver hinanden mere arbejde. Det kan jeg lide på den måde. Dog trækker det på ens samlede batteri. Vi er samtidig i fuld gang med at læse til eksamen inden for sejlads, hvor vi skal til to gange eksamen i første uge af oktober. Kalenderen bugner, og det er svært at følge med. Jeg føler det, som jeg bliver trukket efter en vild hest på en tur, som jeg egentlig godt kan lide og samtidig ved at det kun holder i en kort periode.

Forbrugsoverblikket skred til “take away”
Jeg har mit månedsbudget, som jeg sværger til at anvende hver uge, hvor jeg laver opfølgning på ugens forbrug og kommende udgifter. Det giver mig et kæmpe overblik og nedsætter vores forbrug markant – har jeg erfaret over tid. I denne måned er dette forbrugsoverblik skredet sig en tur, og jeg havde faktisk glemt det og “troet”, at jeg havde skrevet forbruget ned i nogle af ugerne. Det har så ikke. Det er jeg ærgerlig over. Dog er forbruget ikke stukket af, men det giver mening for mig, at jeg har manglet overblikket i denne måned. Det har resulteret i et større benzin- og madforbrug. Både fordi, at vi har kørt mere grundet, at vi går i skole om aftenen. Vi har så sandelig også brugt flere penge på “take away” mad og andet snoller – uden at have overblikket over det. Det har jeg så fået nu. Vi har i denne måned brugt 1811 kr ekstra på denne post. Ergo, jeg sværger til at månedsbudget og kan se en markant stigning, hvis jeg ikke følger det. Og hvis jeg nu stopper med at anvende det, kommer jeg lige så langsomt tilbage i gamle vaner, hvor jeg ikke ved, hvor pengene går hen, og hvad de er brugt til.

Selvkærlighed og vinter-bitch
Efteråret rammer mig altid, som den værste bitch med en kæmpe lussing. Havde jeg en psykolog, ville denne nok kategorisere mig med “en tildens til vinterdepression”. Jeg ved, den kommer med mørket og forsvinder med lyset i det spæde forår, hvilket nemt også kan forplante sig i min økonomi. I form er manglende overskud og bevidsthed om min økonomi. Hvad jeg rent faktisk gør er at være totalt lavpraktisk. Lavpraktisk ved at holde en snorlige hverdag med faste sengetider, spisetider, gåture med videre. På hver dag i ugen har jeg faste rutiner omkring, hvad jeg skal gøre f.eks. mandag- nedskrive forbrug fra seneste uge, lørdag – ugeplanlægning for kommende uge og søndag – fælles rengøring, indkøb og familiemøde.

Dertil kommer selvkærligheden til at give mig selv plads til “nattøjsdag”, besøge veninder, læse en god bog og er ekstra kram fra min mand. Det er den ene halvdel af selvkærligheden – den anden halvdel er at fastholde mine rutiner som beskrevet ovenfor.

I kommende måned vil jeg skærpe min opmærksomhed på delmålene:

  • Hold dine gode hverdagsrutiner og nedskriv dit forbrug hver uge
  • Mindst 3 gåture om ugen
  • Hold 2 “nattøjsdage”

Gode råd:

  • Lav års- og månedsbudget, så du har kontrollen over, hvor dine penge går hen, og hvad de bliver brugt til. Det giver dig et kæmpe overblik.
  • Skriv dit forbrug ned uge for uge, så din bevidst om, hvad dine penge bliver brugt til også er det, som du ønsker dig for din økonomi.
  • Fastlagte rutiner og gøremål i hverdagen giver tryghed og mere overskud til andre prioriteter i dit liv.
DEL PÅ FACEBOOK
DEL PÅ TWITTER