Long time no see
Der er gået længe siden mit seneste blogindlæg – næsten seks måneder. Jeg fik et breakdown med stress og efterfølgende “bølger” med forskellige udfordringer.
2022 er godt i gang, vi skriver maj 2022. Skyerne i mit sind er lettede, og foråret pryder Danmark. Meget er sket på seks måneder. Der har både været jul, nytår, corona er “last year”, og der er krig i Europa. Aktiemarkedet er faldet og inflationen vokser med hastige skridt. Vores dagligdag er blevet væsentlig dyre både i forhold til indkøb, transport og forbrugsudgifter på el og varme.
Kollaps
I slutningen af 2021 var jeg helt og aldeles mast og udkørt. Jeg havde længe haft travlt – som i, VIRKELIG TRAVLT både på arbejde og i privaten. I 2021 blev vores ældste diagnosticeret med ADHD, vi købte en sejlbåd, arbejdede tusindvis af timer, tog duelighedsbevis, holdt jul, havde vores hund med på sommerferie, som hylede i 10 dage i streg og var sååå stresset over sejlerlivet – så ikke meget ro på den ferie. Vi åbnede og startede nye projekter på arbejde, vores yngste rykkede en klasse op….jeg kørte på og på og tænkte, “jeg skal bare lige igennem det her, og så kommer der ro på”. Jeg stoppede på intet tidspunkt op, sagde fra og handlede i en mindre stressfyldt retning. Jeg fik voldsomme stresssymptomer. Det kunne også mærkes på økonomien, hvor vi købte mere takeaway og overblikket faldt. Jeg kollapsede en dag på arbejdet og måtte køre hjem og direkte i seng. Jeg endte med at ligge helt stille i fem dage, hvor jeg intet som helst kunne. Kun ligge helt stille med hænderne for ørerne, i et væld af tankemylder og med en voldsom kvalme. Jeg kunne intet! Jeg måtte indse et kollaps. Min mand måtte klare alt i hjemmet og med børnene. Jeg får på samme tid dødsangst og tænker, at det her, det er fandme farligt, og det kan jeg dø af. Bare det at tage et bad er en kamp. Min krop er som bly, og mit hoved som en myretue. Desuden blev jeg voldsomt grådlabil af flere omgange, hvor jeg græd og skammede mig over min situation og følte, at jeg ikke slog til. Hverken overfor mig selv, mine børn, min mand eller omkring min økonomi.
Drømmen krakelerede for en stund
Den 29. januar 2022 kom stormen Malik forbi Danmark. Vores sejlbåd (og hjertebarn – der danner rammen for vores eventyrer som par og familie) blev voldsomt beskadiget. Både min mand og jeg blev slået ud for en stund. Vi har i flere år kæmpet, sparet og vendt det hele på hovedet omkring vores økonomi for at kunne købe en sejlbåd – vores helt store drøm. Det hele endte heldigvis med, vores forsikring dækkede udgifterne helt uden problemer. Hurra for forsikringer! Så giver det mening at forsikre sig mod skader. Der ellers på nogle tidspunkter kan føles utilfredsstillende at skulle betale til måned efter måned. Status er, at vores båd endnu er på bådeværft til reparation selvom, at vi nu i det skønneste forårsvejr hellere ville leve drømmen og være på eventyr. Dog kommer vi snart til det igen.
Krigen kom og kampen startede
Da krigen brød ud den 24. februar 2022 havde jeg lige haft mit kollaps. Jeg var nu sygemeldt. Samtidig med det, havde vi lige haft corona for anden gang. Jeg vidste, at jeg måtte væk hjemmefra nogle dage og ud til havet en tur. Børnene og jeg tog i min mors sommerhus – dagen efter brød krigen ud. Jeg var også i krig med mine tanker og mit sind. Krigen i Ukraine ramte mig dybt, som de fleste andre europæere – et chok. Krig i Europa i 2022? Helt ubegribeligt. Det gav et historisk flash til alle de ting, jeg i skolen lærte om 2. verdenskrig – en fortælling som vi som europæere er vokset op med, og som vores bedsteforældre fortalte om med stor forfærdelse. Det giver simpelthen ingen mening, at én mand kan erklære krig mod uskyldige civile mennesker.
Samtidig med masseflugt, kampen for frihed i en ukrainsk krigszone skulle jeg også kæmpe mig tilbage til at håndtere livet. Ikke fordi at det på nogen måde kan sammenlignes med Ukraine og deres kamp for livet. Men tingene faldt sammen med mit stresskollaps. Jeg måtte indse, at jeg behøvede hjælp – jeg fik stresscoaching og blev tilset af lægen.
Jeg fik en banal dagsplan:
Børn I skole – pause.
Oprydning – pause.
Gåtur – pause osv.
Altså helt banal planlægning af dagen, hvor jeg skulle gøre en ting ad gangen, holde mig til planen og holde pause. Undervejs, som jeg fik det bedre, kunne jeg se, at jeg faktisk ikke er mere effektiv, fordi jeg både laver mad, taler i telefon og lægger vasketøj sammen på samme tid. Men tværtimod imod. Det fjerner mit fokus på at være nærværende og tilstede i nuet.
Planlægning af ugen, måneden, året har altid været af mine kæpheste. Har vi en madplan for ugen, sparer jeg tid på daglige indkøb, har jeg forudsigelig hverdag og undgår sultne trætte børn og sparer impulskøb i ulvetimen.
Den nye tid
Jeg måtte sande, at jeg skulle ændre mine egne mønstre og blive bedre til at mærke efter. Min stress påvirker ikke kun mig, men også mine omgivelser. Som min mand sagde det “ingen er stærkere end det svageste led”. Jeg var blevet det svage led, hvilket også min familie led under. Et er at kæmpe og få styr på økonomien. En anden ting er at have øje for egne værdier og eget selv. Er der en ubalance, påvirker det flere parametre i ens liv – også økonomien på sigt. Vi brugte langt flere penge på takeaway og “dårlig, nem mad”, mens jeg var stressramt. Når jeg ikke kunne passe på mit mentale jeg, så kunne jeg heller ikke tage mig af min fysiske og psykiske krop – som jo også er vigtige i forhold til økonomi og balance. Er man sygemeldt kan det komme til at betyde lavere indtægt, som giver mindre rådighedsbeløb til levestandard og drømme. Jeg måtte tænke mig om og lære at mærke efter, hvad jeg havde lyst til, og hvad der var godt og skidt for mig og dermed min familie. Jeg har altid følt at jeg skulle bevise at jeg “kunne noget”, være dygtig, være ordentlig og høflig, gøre alting rigtigt og ALTID være til rådighed for alle i mit netværk. F.eks. altid være den første til at række hånden op til forældrerådet på skolen, deltaget i utallige arbejdsdage og siddet i et hav af bestyrelser…hvorfor? Fordi jeg syntes, at det burde jeg og nogen skulle jo gøre det. Det blev så med bekostning på tre stresssygemeldinger. Det måtte slutte nu. Jeg sagde aldrig nej til nogen, hverken familie, arbejde eller netværk. Det fik mig også til at stå mindre stærkt over for mig selv, og mine omgivelser.
I forbindelse med mit forsøg på at forstå min situation, og komme stærkere ud på den anden side, samt ændre nogle ting fremover, spurgte jeg tætte venner om min deres opfattelse af min evne til at sige fra. Én svarede at “jamen, du siger jo aldrig nej”. En anden svarede, at når hun fornemmede at jeg ville sige nej, så i stedet vaklede jeg og udsatte svaret. Typisk endte det med, at jeg her svarede ja efterfølgende, til trods for at jeg faktisk burde og ønskede at sige fra.
Nej tak til “burde” og “nødt til”
Mens jeg var stresssygemeldt og netop oveni havde fået en fibersprængning, sad jeg grædende i vores bil, og sagde til min mand: “nu belaster jeg dig yderligere, og jeg slår ikke til nogen steder”. Min mand er meget ærlig, betænksom og ligefrem. Hans svar lød således, “hvis du nu for en gangs skyld vil koncentrere dig om dig selv og kun dig selv. Jeg skal nok tænke på mig selv og tage vare på mig selv. Når du har reddet dig selv, kan du igen give noget til andre. Du skal ikke gå og tænke på andre hele tiden. Det har de selv ansvaret for. Sig nu fra og stop op”. Det hele lyder måske meget logisk og enkelt. Men for mig var det stribevis af tanker som “jeg er nødt til” og “det burde jeg også“. Ingen tanker med “vil jeg det” og “har jeg lyst til det”?. Min stresscoach sagde til mig, at hver eneste gang, at jeg mødte en tanke om noget jeg burde gøre, skulle jeg stoppe og mærke, om jeg havde lyst til det. Igen det lyder nemt, men det har virkelig været hårdt at ændre på, og er det stadig. Det at have sig selv med, mærke efter, sige fra og gøre ting af lyst er en kæmpe ændring for mig. Nødvendigt, men svært. Jeg har lært så meget af min sygemelding og er begyndt at sige (det svære ord for mig) NEJ.
Faktisk har processen været konstruktiv læring – livslæring. Jeg har kun oplevet positive ting ved at sige nej. Jeg har på arbejdet sagt fra overfor forskellige arbejdsopgaver, og fået andre som jeg hellere vil have. Jeg har sagt fra overfor klassearrangementer, fået renset ud med veninder, valgt familiearrangementer fra. At sige fra har frigivet tid til ting, som jeg gerne vil og egentlig har villet gøre mere af i flere år. Nemlig at dyrke motion og styrketræning, læse flere bøger, gå i haven, rydde op flere steder i huset, tid til at se flere veninder, lytte til mine børn og slappe af til en ligegyldig sjov serie. Uden hele tiden at føle at jeg er bagefter. Tid til at være mig og det menneske, jeg ønsker at være. Jeg vil faktisk vove den påstand, at en investering i dig selv, er den du får mest valuta for på sigt. Desuden har jeg også fået mod til at bede om lønforhøjelse, hvilket gav 7 kr. mere i timen!
Årsmål 2022
Som jeg gør hvert år, har jeg også i år lavet nye delmål for året. Mine delmål forsøger jeg altid at lave realistiske. For mig handler det om at have målsætninger for at bevidstgøre, hvor jeg er på vej hen, og hvad jeg ønsker, da jeg ellers uden mål ender samme sted og ikke flytter mig. For fire år siden var min økonomi i ruiner, uden overblik eller retning – der var ingen mål og delmål – og altså ingen plan. Planen kan og vil ændre sig undervejs. Men har jeg et udgangspunkt opnår jeg på sigt det, som jeg ønsker med min økonomi.
I år ser de således ud:
- Vedblive at have styr på, hvor alle mine penge arbejder hen hver måned – ved brug af månedsbudget og løbende forbrug via Nordea Wallet App.
- Afbetal 30.000 kr. på billån.
- Opspare 15.000 kr. til nyt badeværelse. Vedbliv at indbetale 1500 kr. hver måned til uforudsete udgifter.
- Nå målet med den første konfirmationsopsparing på 40.000kr.
- Afvikl minimum 40.000 på realkreditlån.
Gode råd:
- Giv dig selv tid og ro til at gøre, hvad du har lyst til uden, at det behøves at koste penge. En dag uden aftaler, læse en bog, gå en tur med en veninde, som du ikke har set længe.
- Vær dig selv og mærk efter – det er også en god og livslang investering. Læs om det under “Den nye tid”
- Gennemgå dine forsikringer – overvej om du er forsikret, som du ønsker det – for meget eller for lidt? Altså, hvad er din risikovillighed? Hvad skaber tryghed? Hvad er overflod? Er det måske nødvendigt med en elektronisk forsikring? Og har jeg to af samme forsikring?
- Planlæg og giv dig selv tid til at forberede ugen, måneden og året med realistiske målsætninger. F.eks. skaber en madplan – som tidligere nævnt sparer jeg tid på daglige indkøb, har forudsigelig i hverdagen og undgår sultne trætte børn og sparer impulskøb i ulvetimen.
- Lav årsmål for din økonomi, og brug den som retningsgivende pejling året igennem.